Regler og retningslinier
Køb dit medlemsskab her
Regler for brug: For at MiniByt.dk skal fungere til alles tilfredshed, er det nødvendigt at alle er med til at holde en vis standard med hensyn til kvalitet og stand for både tøj og legetøj - i det følgende omtalt som byttevarerne.
En tommelfinger-regel er, at hvis du vil byde dine venner det, så er det godt nok til MiniByt. Smag og behag er forskellig, og det, den ene er træt af kan være lykken for den anden. Smag og behag er forskellig, men lad os alle være med til at holde en høj standard, så vi ikke skuffer vores børn.
Der skal overholdes almindelige fornuftige bytteregler: - Byttevarerne skal være brugbare og intakte og passe til den valgte aldersgruppe - Sørg for en passende variation af byttevarerne, så du ikke videregiver en sæk kun fyldt med f.eks. legoklodser eller sokker! - Sørg for et passende antal byttevarer i sækken. Selv om f.eks. ridderborge er skønne, er det ikke sjovt kun at modtage en ridderborg, hvis man allerede har 3 i forvejen! - Batterier, der ikke virker, skal være fjernet og meget gerne erstattet med nye. - Kommer der byttevarer til dig, som du lagde i sidst du havde sækken, skal du tage dem fra og lægge noget andet i. - Der skal videregives ca. 3 kg legetøj eller 3 kg tøj. - Større ting som f.eks cykler og kælke hører ikke til i sækken.
Afhentning/levering: Den, der har sækken med byttevarer, skal:
- kontakte den næste i ringen for aftale om aflevering. - kontakten skal ske hurtigst muligt efter at han/hun selv har modtaget sækken. - Den der har sækken skal bringe den til den næste i bytteringen. - Kan du ikke få kontakt til den næste i ringen efter gentagne forsøg, skal du prøve med den næste igen. - Giv gerne besked via vores kontaktformular, hvis du ikke kan få fat på den efter dig - Er du med i en ring i en anden by skal du sørge for både afhentning og aflevering. - sækken skal være ca. 5 dage om at skifte led. Det finder man ud af indbyrdes, og man må godt korrigere lidt undervejs hvis man ved at sækken har haft for meget eller for lidt fart på.
Ansvar: - MiniByt.dk påtager sig ikke ansvar for fejl og mangler på tøj eller legetøj, der sættes i omløb via siden, men vi opfordrer på det kraftigste alle til at følge ovenstående regler.
- MiniByt.dk forbeholder sig retten til at slette et medlem fra en Bytte-ring, hvis medlemmet ikke overholder de foreskrevne regler. Dette vil altid først ske efter forsøg på at få medlemmet til at udbedre fejlen.
Køb dit medlemsskab her
|